Jeg er glad, meget glad, og det kan I tydeligt se på billedet på mit brede smil, sammen med mine kære tvillingepiger og Thanos Paraschos, som vi aflagde et overraskelsesbesøg et godt stykke tid efter, jeg fødte på EmBIO.

Nu hvor jeg holder mine tvillingepiger, føles verden helt rigtig. Men jeg husker tydeligt tiden før emBIO, dengang håbet føltes lidt... teoretisk. Rejsen mod moderskabet havde sine skygger, indtil vi mødte specialisten Thanos Paraschos. 

Det, der straks stod klart for mig ved Dr. Paraschos, var ikke kun hans viden, men måden han formidlede den på: med en rolig sikkerhed, der formåede at fjerne vores bekymringer, uden nogensinde at pynte på situationen. Han talte om sandsynligheder, men mest af alt talte han om en plan, om næste skridt. Man følte, at man ikke bare var et sagsnummer, men mennesker med en historie, der fortjente hans opmærksomhed.

Forløbet med tests og behandling havde naturligvis sine op- og nedture. Men følelsen af, at vi havde en kaptajn, der kendte farvandet, gjorde hele forskellen. Hvert spørgsmål, hvert lille panisk øjeblik fra vores side, blev mødt med seriøsitet, forståelse og optimisme.

Den dag, vores piger blev født, var ikke bare afslutningen på en proces. Det var kulminationen på et tillidsforhold bygget trin for trin. Når jeg ser på dem nu, føler jeg en taknemmelighed, der rækker ud over simpel glæde. Det er erkendelsen af, at videnskab, når den kombineres med ægte medmenneskelighed, som Dr. Paraschos', virkelig kan oplyse selv de sværeste veje.